EQ-test: Profil for følelsesmæssig intelligens

Kortlæg dine følelsesvaner

EQ-testen for følelsesprofil er et selvudforskende værktøj til at forstå dine følelsesmæssige responsvaner. Gennem 48 blandede spørgsmål organiseret omkring seks kerneled: Selvindsigt; Selvregulering; Følelsesforståelse; Social opmærksomhed; Relationsreparation; Stressrestitution, ser den på, hvordan du opdager følelser, fortolker dem, regulerer reaktioner, læser andre, reparerer friktion og kommer dig efter stress.

Ved at tegne dit personlige radarkort over følelsesmæssig energi giver testen dig en praktisk profil over dine følelsesvaner. Den er ikke en klinisk diagnose, men den kan hjælpe dig med at se, hvilke led der allerede føles lette, og hvilke der kan have brug for et lille, konkret øvelsesskridt.

Hvad er anderledes ved denne nye EQ-test?

Vi behandler testen som et praktisk kort over følelsesvaner, ikke som en dom over, om din EQ er høj eller lav. I stedet for kun at spørge, om du kender det socialt korrekte svar, ser den på den rækkefølge, der normalt sker i virkeligheden: at opdage en følelse, forstå den, regulere din første reaktion, læse rummet, reparere friktion og komme dig bagefter.

Testen deler den brede idé om følelsesmæssig intelligens op i seks konkrete led: Selvindsigt, Selvregulering, Følelsesforståelse, Social opmærksomhed, Relationsreparation og Stressrestitution. Du får ikke bare en tør score. Du får en profil, der viser, hvilke led der er lettere for dig, og hvilke der typisk dræner mere energi.

Hvorfor ikke måle EQ med enkle rigtigt-eller-forkert-spørgsmål?

Menneskelige relationer er ikke eksamener, og de har sjældent ét perfekt svar. Hvis vi kun brugte åbenlyse rigtigt-eller-forkert-spørgsmål, ville de fleste bare vælge det svar, der lyder høfligt, modent og hensynsfuldt. Det ville måle 'jeg ved, hvad et godt menneske bør gøre', ikke 'hvad jeg faktisk har tendens til at gøre under pres'.

Denne test er designet til at fange dine sandsynlige responsmønstre, også dem du ikke altid lægger mærke til. Nogle spørgsmål er selvrefleksion, nogle er sociale scenarier, og nogle beder dig læse følelsesmæssige signaler. Resultatet bør læses som en vaneprofil snarere end som en formel diagnostisk score.

Betyder en lav score, at jeg har 'lav EQ' eller et dårligt temperament?

Absolut ikke. En lavere score betyder ikke, at du er et dårligt menneske. Den peger blot på et led, hvor din nuværende måde at gøre tingene på måske koster dig mere mental energi end nødvendigt, eller hvor færdigheden endnu ikke føles naturlig.

For eksempel kan en lav score i Relationsreparation blot betyde, at du føler dig akavet efter et skænderi og ikke ved, hvordan du skal åbne samtalen igen. Det betyder ikke, at du er kold. Se lavere dimensioner som advarsler om energidræn: her arbejder du for hårdt, og en anden metode kan gøre livet lettere. Målet er ikke at kritisere dig. Det er at hjælpe dig med at finde en mere behagelig måde at bevæge dig gennem livet på.

Hvordan får jeg mest ud af rapporten?

Den bedste måde er at bruge den som et spejl for dine indre mønstre. Tving ikke dig selv til at blive perfekt balanceret i alle seks dimensioner. Det er udmattende. I stedet for at jagte et perfekt radardiagram, så kig på dykkenene og find de 1 eller 2 led, der oftest påvirker din stabilitet. En lille, gentagen justering af et grundlæggende responsmønster er som regel mere nyttig end at prøve at blive bedre til alt på én gang.

Når du føler dig træt, vred på nogen eller følelsesmæssigt blokeret, så vend tilbage til dette kort og spørg: hvilket led var svagt? Overså jeg følelsen, misforstod jeg betydningen, mistede jeg pausen, overlæste jeg rummet, undgik jeg reparation, eller fik jeg ikke restitueret? I det øjeblik du kan se leddet, bliver dit næste skridt tydeligere.

Guide til dimensionerne

Selvindsigt

Det handler om, hvor præcist du opdager og navngiver din følelsesmæssige tilstand i realtid. Stærk selvindsigt betyder, at du kan skelne mellem lignende følelser, som vrede og frustration eller tristhed og træthed, før de stille former din adfærd.

Selvregulering

Det handler om din evne til at stoppe op, revurdere og vælge en respons, når følelserne stiger. Det er ikke det samme som blot at skjule vrede. Sund regulering giver dig plads nok til at reagere uden at benægte det, du føler.

Følelsesforståelse

Det handler om, hvor godt du forstår, hvor følelser kommer fra, hvordan de udvikler sig, og hvilke antagelser der kan være knyttet til dem. Det hjælper dig med at skelne selve hændelsen fra den historie, dit sind straks bygger omkring den.

Social opmærksomhed

Det handler om, hvor præcist du læser tone, ansigtsudtryk, pauser, kontekst og usagte sociale grænser. Den nyttige version er sensitiv, men ikke paranoid: den lægger mærke til signaler, mens den stadig giver plads til at tjekke, om fortolkningen er rigtig.

Relationsreparation

Det er evnen til at handle konstruktivt efter konflikt eller følelsesmæssig belastning. Den omfatter at sænke forsvaret, anerkende påvirkning, sætte ord på et fælles mål og give plads til både reparation og grænser.

Stressrestitution

Det handler om, hvor effektivt du kommer dig efter tilbageslag, pres eller pludselig følelsesmæssig påvirkning. Det omfatter kropslig beroligelse, at søge støtte, kontrollere grublen og vende tilbage til hverdagen uden at lade som om stressen aldrig betød noget.

References:

  1. Peter Salovey, John D. Mayer (March 1990) Emotional Intelligence. Imagination, Cognition and Personality https://doi.org/10.2190/DUGG-P24E-52WK-6CDG
  2. K. V. Petrides, Adrian Furnham (November 2001) Trait emotional intelligence: Psychometric investigation with reference to established trait taxonomies. European Journal of Personality https://doi.org/10.1002/per.416
  3. James J. Gross (1998) The emerging field of emotion regulation: An integrative review. Review of General Psychology https://doi.org/10.1037/1089-2680.2.3.271
  4. James J. Gross, Oliver P. John (August 2003) Individual differences in two emotion regulation processes: Implications for affect, relationships, and well-being. Journal of Personality and Social Psychology https://doi.org/10.1037/0022-3514.85.2.348
  5. Simon Baron-Cohen, Sally Wheelwright, Jacqueline Hill, Yogini Raste, Ian Plumb (2001) The Reading the Mind in the Eyes Test Revised Version: A study with normal adults, and adults with Asperger syndrome or high-functioning autism. Journal of Child Psychology and Psychiatry https://doi.org/10.1111/1469-7610.00715
  6. John D. Mayer, Peter Salovey, David R. Caruso, Gill Sitarenios (March 2003) Measuring emotional intelligence with the MSCEIT V2.0. Emotion https://doi.org/10.1037/1528-3542.3.1.97
  7. Carolyn MacCann, Richard D. Roberts (August 2008) New paradigms for assessing emotional intelligence: Theory and data. Emotion https://doi.org/10.1037/a0012746
  8. Michele M. Tugade, Barbara L. Fredrickson (2004) Resilient individuals use positive emotions to bounce back from negative emotional experiences. Journal of Personality and Social Psychology https://doi.org/10.1037/0022-3514.86.2.320
  9. Caryl E. Rusbult, Julie Verette, Gregory A. Whitney, Linda F. Slovik, Isaac Lipkus (January 1991) Accommodation processes in close relationships: Theory and preliminary empirical evidence. Journal of Personality and Social Psychology https://doi.org/10.1037/0022-3514.60.1.53
  10. Dana L. Joseph, Daniel A. Newman (January 2010) Emotional intelligence: an integrative meta-analysis and cascading model. Journal of Applied Psychology https://doi.org/10.1037/a0017286
  11. George A. Bonanno, Charles L. Burton (November 2013) Regulatory flexibility: An individual differences perspective on coping and emotion regulation. Perspectives on Psychological Science https://doi.org/10.1177/1745691613504116
  12. Todd B. Kashdan, Lisa Feldman Barrett, Patrick E. McKnight (February 2015) Unpacking emotion differentiation: Transforming unpleasant experience by perceiving distinctions in negativity. Current Directions in Psychological Science https://doi.org/10.1177/0963721414550708
  13. Susan Nolen-Hoeksema, Blair E. Wisco, Sonja Lyubomirsky (September 2008) Rethinking rumination. Perspectives on Psychological Science https://doi.org/10.1111/j.1745-6924.2008.00088.x
Personlighed og SelvEvnetestsFølelsesmæssig kvotientEQ-testPersonlighedPsykologisk testTop 30
Din EQ-følelsesprofil er klar. Sådan er din følelsesmæssige energi fordelt:
-
Udregner...

Prøv igen